Turbetingelser For at vi alle sammen er enige om hvordan vi gør tingene, har vi opsat et par betingelser for vores ture.
Generelle betingelser Man er selv ansvarlig for at dykke indenfor sine, og sit certifikats begrænsninger. Dog har skipper og turleder altid det sidste ord. Uansvarlig opførsel, kan medføre udelukkelse fra fremtidige ture.
Turbetingelser, enkelt tilmelding
1. Tilmelding til turen er bindende 2 døgn før afgang, og man er forpligtet til at betale ved senere afmelding end denne. 2. Der afregnes kontant med skipper på båden, med mindre andet er aftalt. 3. Det er Skipperen helt og alene der beslutter om turen kan gennemføres, der tages endelig stilling til vejr og vindforhold kl 18.00 aftenen før. 4. Hvis turen bliver aflyst, tilbagebetales hele beløbet, med mindre man vil med på en anden tur. 5. Det er turlederen der løser evt. problemer ombord og er kontaktperson til Skipperen. 6. Tilmelding er bindende, men hvis man er forhindret kan man sende en anden, husk at kontakte os. Det er muligt at vi har nogen på venteliste, eller kan kontakte nogen der måske vil deltage. 7. Man er ikke tilmeldt før ens navn står i det øverste indlæg på turens tråd på forum.
Turbetingelser ved reservation af hele skibet
1. Depositum 20% af aftalt turpris betales ved reservation, og refunderes kun indtil 4 uger før afgang. 2. Der aftales kontaktperson, som håndterer tilmeldinger, samt har ansvar for deltageres dykkercertifikat/fisketegn, dog har skipper altid det sidste ord.
 edited by Per on 31-12-2008
|